01
Ortofoto og 3D-modeller
Et ortofoto er et detaljeret, målfast luftfoto, der viser området ovenfra. Det giver overblik over bygninger, belægninger, grønne områder og adgangsforhold.
En 3D-model viser også bygningernes og terrænets form og højdeforskelle. Den kan bruges til at undersøge området fra flere vinkler og forstå forhold, som er vanskelige at aflæse på et almindeligt kort.
Ved gentagne kortlægninger kan ortofoto fra forskellige datoer sammenlignes. Det gør det lettere at følge ændringer i arealer, terræn og anlæg og dokumentere projektets udvikling over tid.
02
Opmåling og mængder
Få dokumenteret afstande, arealer, højdeforskelle og hældninger eller beregnet volumen af eksempelvis materialeoplag.
Målingerne kan bruges til planlægning, tilbudsgrundlag og mængdeopgørelser. Vi afklarer på forhånd, hvad du skal bruge tallene til, så dataindsamling og leverance tilpasses behovet.
Et højdekort viser terrænets højder og gør det lettere at forstå niveauforskelle, fald og lavninger. Det kan bruges som grundlag for planlægning af terrænregulering og gravearbejde.
03
Arealregistrering og drift
Få kortlagt belægninger, grønne områder og andre arealer, der indgår i ejendommens drift. Kortet kan bruges til at afgrænse vedligeholdelsesopgaver, opgøre arealer og udarbejde drifts- og vinterdriftskort.
Med mange års erfaring fra teknisk bygningsdrift ved jeg, hvor vigtigt det er, at arealer og opgaver er tydeligt afgrænset. Det gør materialet lettere at bruge i planlægningen og i samarbejdet med medarbejdere og eksterne leverandører.
04
Sammenhold tegninger med virkeligheden
Situationsplaner og projekteringstegninger kan lægges oven på ortofotoet, så planlagte byggefelter, bygningsplaceringer og skellinjer fra tegningsgrundlaget ses i sammenhæng med de aktuelle forhold.
Det giver et fælles visuelt grundlag for planlægning og dialog mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.